Sikken en summer – en update på Recraft appen

Dagene bliver langsomt kortere, kalenderen siger skolestart og vi synes, vi mangler at give en opdatering på den nye Recraft app.

Det blev ikke den nemme fødsels vi havde ønske os, men langsomt skal vi nok komme i land og Recraft bliver igen jeres yndslingsapp.
Vores elskede app kom ud i starten af Maj til IOS og senere i maj i Android, men den har været ramt af nogle børnesygdomme, som er rettet nu. Det vigtigste er at den er oppe, den virker man kan købe og sælge garn, og vi synes den er blevet så flot!

Appen har fået et mere ”nutidigt” look og ligner ikke mere en hjemmeside. Ikonerne i bunden er der hvor man bevæger sig rundt. Lige nu er ReMarked det eneste der er ”åbent”, men vi håber at kunne åbne Reconnect senere på året.
Med en tid hvor vi higer efter at være sammen, håber vi at Reconnect kan skabe et rum for alle dem der elsker garn og genbrug. Derfor har vi store planer om at fylde appen med inspiration til strik og hækling og highlighte danske designere og selvfølgelig Recraft.

Men ting tager tid
Vi lever i en verden, hvor vi skal skynde os hele tiden, og vi har kigget os selv i spejlet og sagt – det kan vi ikke mere. Vi er et meget lille team (Hej Mette og Helena) og vi arbejder begge to ved siden af og Helena har børn – Mette har bare mange jern i ilden. Og derfor kan vi ikke svare på mails samme dag vi får dem, og vi kan slet ikke rette appen så hurtigt som nogle gerne vil have – for det skal passe med vores udvikler, der kun er hos os et begrænset antal timer.
Så hos Recraft går det lidt langsommere end hos de andre store gensalgs apps der findes derude. Som også mange flere ansatte både i support og i appudvikling 

For det ikke skal være løgn blev Mette ramt af en voldsom hjernerystelse næsten den dag appen udkom til android. Og det har sat hende ud af spil i næsten tre måneder. Derfor har der været lidt stille på instagram. Hvis der er nogen der kender til hjernerystelser, så ved man også at skærm er noget af det man skal holde sig fra. Så Helena har passet på hende, mens hun har lavet et kæmpe arbejde med vores årsregnskab og projektet der har givet os lidt funding til at lave appen igen.

En telefon ligger med Recraft appen åbent på markedspladsen

Hvorfor en ny app?
Ikke for at være dramatisk, men der var ikke andre muligheder, det var det eller lukke Recraft og det er vi ikke klar til endnu.
Den måde vi har haft Recraft på, har været hos et appfirma, men det koster rigtig mange penge at være der og få rette det vi gerne vil. Det har ikke været muligt for os at finde en udvikler der kunne arbejde med den teknologi som appen var lavet i. Derfor var vi nødt til at bygge en ny app. Det har vi fået en lille smugle økonomisk hjælp til, men ellers har vi skudt alle vores sparepenge i at lave den her nye app.

Desuden var den gamle app træt, det kan godt være man ikke så det for ”forsiden” men i maskinrummet var alt holdt sammen af gaffatape og strips. Det var på tide at skifte.

Hvad kan den nye app?
Den nye app kan rigtig meget af det den gamle app også kunne. Og nogle ting kommer til. Men man kankøbe og sælge garn – som jo er hele kernen i Recraft.
Desuden er der kommet et filter der gør det nemmere at finde det garn man leder efter og sortere i markedspladsen. Fordi den nye app er en markedsplads, ikke tre. Derfor er opskrifterne forsvundet ud af appen og ”andet” er blevet en del af markedspladsen.

Der er et ”søgefelt” øverst på markedspladsen hvor man kan søge på mærker eller navnet på garnet.

Som noget nyt kan man ikke oprette producenter mere. Som nogen måske kan huske, blev der oprette producenter der allerede var oprettet, men hvor man stavede det forkert, eller oprettet producenter der ikke var producenter, men navnet på garnet.
Det sidste lange stykke tid opgav vi at rydde ud i det, fordi det skabte en masse ballade omme i teknikken.
Så hvis man mangler en ”producent” eller et ”produkt” så kan man sende man en mail til hello@recraft.app og så tilføjer vi det. Vi har selvfølgelig taget alle producenter og produkter med fra den gamle app.

Som noget nyt, og meget efterspurgt, kan man også rette i sine oplysninger under ”profil” – både sin adresse og sine bankoplysninger. Det er vi mange der har ventet på.

Som sagt har den nye app også to faner der hedder Reconnect og Reselect og begge er nogle vi glæder os til at arbejdere videre på når alt i appen er på plads

En telefon ligger med filteret på Recraft appen åbent

Havde vi håbet at skiftet mellem den nye app og den gamle havde gået mere fejlfrit? Helt sikkert! Havde vi håbet der ikke var nogle børnesygdomme? Ja! – men sådan er det ikke med teknik. Selv store apps som vi alle sammen skal bruge hver dag, har fejl eller virker ikke hos en bruger, eller en slags telefoner. Og der skal vi tilbage til, at vi er et meget lille team, der ikke får løn for vores arbejde, der arbejder så meget vi kan, uden at gå ned med flaget.

Vi håber I kan lide den nye app, husk at vi som mennesker altid er kritiske overfor noget nyt, og bare gerne vil have det vi kender  Vi synes det er blevet så flot og ”moderne” og hvis du oplever fejl så skriv til os på hello@recraft.app så skal vi nok få det fixet. Så gå ind, klik lidt rundt, bliv venner med den nye app og køb gerne noget lækkert pre-loved garn.

En telefon ligger med Recraft appen åbent

Mangler du hjælp?

Find alle vores supportartikler her

Download appen

© 2025 Alle rettigheder forbeholdes, ReCraft.

Designet og udviklet af næmt.nu

Skriv dig op til vores nyhedsbrev

Skriv dig op til Recrafts nyhedsbrev hvor du bliver inspireret til strik og får tips til at bruge Recraft appen.

Et hæklet book cover på en hvid baggrund
Samtykke