ReCraft

Jeg vil bare strikke og lege med farver

restetrøje a la f.hoff.knitt

For et stykke tid siden, faldt jeg over Freja Hoffs profil på instagram ”f.hoff.knitt” og jeg blev med det samme suget ind i hendes fine univers af garnrester, chunky sweatre og flotte farver. 

F.hoff.knit laver strik af garnrester som hun sælger i forskellige butikker eller via direkte beskeder på instagram. F.hoff.knit har en skarp æstetisk sans og et nyt take på restestrik som vi gæder os til at dele med jer.

Vi elsker hvordan der er flere og flere virksomheder der vokser frem og finder på nye måder at formidle og bruge strik på.  

Hos ReCraft vil vi gerne dele dygtige strikkere, og især strikkere der bruger garnrester på en ny og spændende måde. Det synes vi f.hoff.knitt gør.

På en fin solskins fredag fanger jeg f.hoff.knitt på telefonen til en snak om netop strik, garnrester og vores alle sammens yndling beskæftigelse. Men også hvordan hun finder inspiration og især hvordan hun sammensætter farver. For noget af det der virkelig fangede mig, ved F.hoff.knits profil er hendes fine farvekombinationer. ”Det er sjovt for farverne er noget at det jeg bruger mindst tid på, de kommer næsten bare til mig” 

f.hoff.knitt flotte restehue

F.hoff.knitt strikke historie

Er der noget vi strikkere elsker, så er det at høre, hvordan andre er begyndt at strikke. Så jeg spurgte selvfølgelig f.hoff.knitt om hvordan hun kom i gang med, at skabe magi med garn og pinde. 

”Jeg er vokset op med en masse kvinder der strikker, alle kvinderne i min familie strikker. Jeg lærte, at strikke da jeg var 8- 10 år. Jeg lærte faktisk at strikke af min mor og mormors garnrester, ja og så holdt jeg aldrig rigtig op med at strikke med rester. Min mor har et tørklæde jeg strikkede fra dengang, i rester, med perler. Det bruger hun endnu”

Lige som mange andre holdt f.hoff.knitt en pause med strik, som teenager og fandt andre måder at udtrykke sig på, blandet andet ved at sy med perler og colager. 

”Så for 2 år side, så begyndte jeg at strikke igen. Der var så mange sweatre, jeg gerne ville have og min mor var lidt for langsom til at strikke dem, så jeg gik selv i gang, Og siden har strikkepindende ikke ligget stille.” 

f.hoff.knitt flotte restekreation

Strik som en forretning 

Som I kan se på f.hoff.knitts instagram konto her, så har hun udviklet et univers fyldt med kreativitet og garnrester. De mange flotte kreationer er til salg i forskellige butikker fx hos ”Nordic shoe people” og forskellige vintage forretninger. 

”Jeg køber intet nyt garn til mit strik. Det skal være garnrester. Enten er det noget jeg får, fra venners mødre, eller noget jeg køber i genbrugs forretninger – eller på ReCraft appen. Det er lidt sådan et kreativt benspænd jeg sætter for mig selv. Det betyder også at jeg har et meget stort og flot lager. 

Hvis du har forelsket dig i et af f.hoff.knitts fine designs kan de bestilles via hendes instagram. 

Brug det der allerede findes

En af de grundlæggende faktorer til hvorfor vi skabte ReCraft appen, var at kunne gøre vores hobby mere bæredygtig. Derfor er vi helt eninge når f.hoff.knitts sige ”Da jeg startede med at strikke, ville jeg gerne have en masse garn, som jeg  kunne vælge imellem til at strikke med rester. Og jeg fandt ud af hvor meget lækkert garn, der lå ude ved folk og ikke blev brugt. Eller hvor meget lækkert, man kan købe i genbrugsbutikker. Jeg elsker det, at jeg bruger noget der allerede er produceret, og ikke køber nyt nyt nyt hele tiden

At skabe noget

Det der binder os alle samen sammen, er blandt andet,  behovet for at skabe noget. Den rytmiske kliken af pindende og de lækre kvaliteter i strikkekurven. Når f.Hoff.knitts taler om det ”at skabe” tror jeg vi alle sammen kan genkende det: 

”For mig er strik at skabe. Det giver mig sådan et kick når alle delene bliver samlet, og man kan se det færdige resultat. Det er også derfor jeg kun strikker på et projekt af gangen, så alt min energi bliver ved det ene projekt. Det betyder også, at jeg fylder meget når jeg bevæger mig rundt med mit strik, for jeg strikker overalt hvor jeg kan komme afsted med det. 

Jeg kan godt have en tendens til at være lidt restløs, men strik grounder mig virkelig. Jeg kan sidde meget længere i mine garnrester, og se mit strikketøj vokse, end hvis jeg ikke har noget mellem hænderne”

Strik og ”strik med rester” har de seneste år gået en sejers gang gennem vores modebilede, men også gennem strikkeverden. I ReCraft, elsker vi, at strikkere er begyndt at bruge deres rester mere, men det at kunne sætte rester sammen til noget æstetisk flot, det kræver et overblik og en kendskab til rester og det har f.hoff.knitts.  

Vi håber I har nydt vores interview med f.hoff.knitt og at I vil finde hende på instagram og blive inspireret af hendes fine farveunivers.  

f.hoff.knitt viser sine restetrøjer

Del her

Relaterede blogposte

Mette Lundstad og Anne Bagger holder deres app

ReCraft

ReCraft skabt af kærlighed til garn genbrug

Sammen har Mette og Anne skabt appen “ReCraft” hvor du kan sælge og købe garnrester

Download
nyheder
mere om os