Da vi sagde farvel til 2023, sagde vi også farvel til et vildt år i ReCraft. Et år, hvor der er sket rigtig meget, og et år, som vi håber, er springbrættet til endnu stører ting.
Fordi 2023 var så vildt et år, vil vi tage jer lidt med ind i maskinrummet, for vores 2023 og hvad vi håber og glæder os til i 2024
ReCraft er skabt af Anne og Mette. Vi mødte hinanden i en strikkeklub for 13 år siden, og for 2,5 år siden stiftede vi ReCraft og lancerede vores app. Appen er lavet af vores sparepenge, vi er både regnskabsafdeling, kundeservice, sociale medie medarbejder, direktører og HR. Vi har ikke noget kontor eller firmatelefon, vi har ikke nogen firmacomputer eller frokostordning. Vi er to kvinder der brænder for strik, bæredygtighed og gerne vil gøre det nemt at købe brugt garn.
2023 var et hårdt år for ReCraft
Det er ingen hjemlighed at 2023 også var et hårdt år for os. Vi arbejdede begge to fuldtid ved siden af appen, fordi, og det er heller ikke nogen hemmelighed, appen tjener ikke nok penge til at vi kan få løn. Alt det appen tjener, bruger vi på de omkostninger der er. Der er både hosting af dataen der ligger på appen, kortgebyr, nogle tekniske systemer til at udbetale og indbetale pengene til jer. Og så er det udvikling og vedligeholdelse af appen.
Så alt hvad appen tjener af penge, putter vi tilbage i appen, for at give jer den bedste app vi kan.
Hvad bringer 2024?
2023 var også året, hvor vi besluttede at lade nogle nye hjælpe os med appen. De hedder ”Little Giants” og er et appfirma der ligger i Odense. De kan hjælpe os, med at gøre appen bedre og flottere, men også hjælpe os med nye ideer.
Vi brygger på en hel masse af dem nu, og vi glæder os til at fortælle mere om dem, nå de kommer ned på jeres devises.
Hos Little Giants, har vi mødt de mest kompetence folk, der virkelig brænder for vores projekt og som kommer med deres ”A game” til alle møder.
I kan godt glæde jer, til alle de fede ting der kommer til appen.
Innovationsfonden
2023 var også det år, hvor vi oplevede at nogen, store kanoner, troede på vores projekt. Innovationsfonden er en fond, under forskning- og uddannelses ministeriet, der giver tilskud til innovative projekter. Og de synes vores projekt, er så spændende, at de gerne vil støtte det og endnu vigtigere, tror på at det kan blive en økonomisk bæredygtig forretning.
Vi har søgt forskellige legater før, men aldrig fået dem. Derfor er det et kæmpe klap på skulderen, at vi er kommet med i innofounder.
Så 2023 startede hårdt, og med masser af sene aftner foran computeren, tid væk fra familien og med masser af ondt i maven og søvnløse nætter, over hvordan vi kunne lave den bedste app til købe og salg af garnrester. Og den sluttede med et efterår med masser af muligheder, hvor vi er blandt de bedste mennesker til at styrke og vokse vores app.
Og eventyret er først lige begyndt som man siger….