Hver dag oplever vi konsekvenserne af, hvordan vores forbrug påvirker kloden. Vi skal lave nogle ændringer i hvordan vi forbruger, en af løsningerne er at bruge det der allerede er produceret, også når det gælder vores hobbyer. Derfor lavede vi ReCraft. Vores brugerundersøgelse fra i år siger at vi bruger ReCraft fordi det er mere bæredygtigt og fordi man kan lave et godt kup. I en verden hvor vi har så meget fokus på “nyt nyt nyt” er det vigtig at købe brugt, pre-loved eller andres fejlkøb.
Tiderne ændre sig stille og roligt
Vi ser heldigvis hele tiden, hvordan vi ændrer vores vaner, at man sælger ud af sit brugte tøj på stativer foran huset, at genbrugsindexet siger at vi er stadig flere og flere der gerne vil modtage en gave fra genbrugen, eller brugt på en anden måde.
Og vi kan se det på vores tal, vi bliver stadig flere og flere i det her fine pre-loved garnfællesskab.
Så her kommer vores “5 gode grunde til at bruge ReCraft appen”:
Det mere bæredygtige valg
Du kan gøre et kup
Du kan finde garner du ikke kender
Det er let og sikkert
Du støtter 2 kvindelige iværksættere og deres tech “start up”
Det mere bæredygtige valg
Det er langt mere bæredygtigt at købe brugt i stedet for at købe nyt. Når man køber nyt, skal der bruges ressourcer på at producere nyt,
Men det er også her man må gå på kompromis, hvis det garn man leder efter ikke er der, så er det måske et andet projekt der skal strikkes først. Eller hvis man kun kan finde det garn man leder efter i en anden farve, så er det måske der kompromis ligger.
Du kan gøre et kup
ReCraft bliver nogle gange beskrevet som et skattekort, fordi der bliver lagt nogle rigtig gode “skatte” til salg.
Forleden på Instagram spurgte vi hvad ens bedste ReCraft køb var, der var godt nok nogle gode imellem – mit eget “bedste køb” var 12 nøgler rød mohair med glimmer til 250 kr!
Men også da jeg fandt lige det nøgle, manglede for, at blive færdig med min julesweater. Og det viser meget godt, hvad man kan være heldig at finde på appen – både en overraskelse og det man lige står og mangler.
ReCraft som en buffet af garner man ikke kender
Der kommer også garn til salg på ReCraft, som man måske ikke lige kan købe i sit nærområde, eller som man ikke kan købe i Danmark. Det er altid spændende at finde garner man slet ikke kender, og finde ud af om de virker til det projekt, man skal i gang med.
Jeg har fx købt et lækkert uldgarn man ikke kan købe i Danmark endnu – det glæder jeg mig til at strikke en cardigan med snoninger i.
Det er let og sikkert at handle på ReCraft
Vi har haft nogle tekniske problemer her over sommeren, men ikke noget der ikke er blevet løst, selv om det tager lidt længere tid.
Men ellers er ReCraft nemt og sikkert. Vi udbetaler først pengene, når pakken bliver indleveret, og vi bruger DAO til at sende pakkerne med, og koden kommer direkte inden i appen – nemt og sikkert.
Og hvis man har nogen problemer så kan man altid skrive til hello@recraft.app
Du støtter kvindeligt iværksætteri når du bruger appen
Hvert år til kvindernes internationale kampdag, snakker vi om hvor stor forskel der er på kønnene i iværksætteri. Der bliver tildelt langt flere penge til “start ups” med mænd i direktørrollerne end til kvindelige projekt
Sidste år gik det endda tilbage – der blev givet endnu færre penge til kvindelige startups. Derfor er det vigtigt, at vi støtter de startups der har kvindelige founders eller cofounders.
Tal fra sidste år viser at 0,1 % af alle investeringerne, går til firmaer med kvindelige stiftere. Vi har 2 kvindelige stiftere – så når du bruger appen, fortæller andre om den, eller køber noget på appen, abonnementer eller credits så er du med til at sprede budskabet, give os bedre tal til investorer og handle mere bæredygtigt – det er da en meget god kombination.
link til tal om kvindelig iværksættere: https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2023/marts/ny-analyse-flere-kvindelige-ivarksattere-men-farre-investerer-i-dem/