Julen er hjerternes fest, siger man, men den kan også hurtigt blive “materialismens fest”, men det behøver ikke være sådan. Vi vil komme med syv ideer til hvordan du kan gøre din jul mere bæredygtig.
Julen er hjerternes fest, siger man, men den kan også hurtigt blive “materialismens fest”, men det behøver ikke være sådan. Vi vil komme med syv ideer til hvordan du kan gøre din jul mere bæredygtig.
Køb julegaven brugt
Vi vil prøve at inspirere til at tænke mere bæredygtigt i julen, og at man måske tænker julegaver på en anden måde. Det kunne fx være at man køber julegaven brugt.
Genbrugsindexet, har undersøgt danskernes genbrugsvaner i 2023. Undersøgelsen fortæller at flere af os gerne vil modtage en genbrugs julegave, men mærkeligt nok viser undersøgelsen også at der er færre der har mod på at give genbrug i gave. Ifølge genbrugsindexet vil 73 % af danskerne gerne modtage en genbrugsgave. Faktisk synes hver tiende dansker, at det er federe at modtage en gave, der er “pre-loved”. Men kun én ud af fire har faktisk købt en “genbrugsgave” i 2023. Så måske er det i år, at der skal ligge pre-loved gaver under juletræet. De vil ihvertfald gerne modtages.
Ifølge Genbrugsindexet for 2024 fører de 15-30 årige i genbrug. De er dem, der køber mest genbrug, og når man spørger dem, hvorfor de gør det, så er svaret klima. Det er endnu en grund til at lægge en genbrugsgave under træet i år.
Men hvordan kan man give en genbrugsgave? Det kan man ved at besøge en af de mange genbrugsbutikker der ligger rundt om i hele landet. Men det kan også være ved at handle i en af de mere kuraterede genbrugsbutikker, fx som Genbrugbar eller vores app ReCraft, hvor man både kan købe garn og strikkeaccessories.
Det kunne også være ved at handle hos en af de forretninger, der har fokus på redesign fx “I tråd med verden” eller “Genfødt”.
Eller ved at købe noget fra ønskeseddel, på en af de mange apps hvor private sælger deres tøj, tasker og sko, det kunne fx være Tise eller Vinted.
Gaven man alligevel skal bruge
Man kan også give mere bæredygtige gaver ved, at give en gave man ved modtageren skal bruge alligevel. De fleste af os har en hobby, eller noget vi går op i fx hvis man bager, så kan man give noget lokalt mel, eller en stor pose Callebaut chokolade. Hvis man fisker, kan man give et gavekort til den butik man køber sit fiskegrej. Hvis man dyrker sin have, kan man give frø til haven. Det kunne også være ens yndlings creme eller duft – som man alligevel skulle købe senere. Tanken er, at man ikke køber noget nyt, men at man køber noget som modtageren alligevel ville købe selv.
En digital gave
De fleste af os har en masse digitale abonnementer, til tjenester som vi ikke kan leve uden, fx app´en hvor vi lytter til bøger. Eller modtagerens yndlings streamingsapp, rigtig mange steder kan man købe gavekort, eller gavekoder, til netop ens yndlingsapp. På den måde er det ikke noget materielt man giver, ikke noget der er produceret og det er noget man ved modtageren bruger sine egne penge på.
Vi ved, at december kan være en mentalt hård måned, så det kunne også være et gavekode til en meditations app fx “Mindplus” appen.
Tanken er, at det er noget man bruger i sin hverdag, som ikke er en fysisk ting og som man ville have købt alligevel.
En oplevelse som en gave
Gaver behøver ikke at være en fysisk ting, det kan også være noget man skal sammen, fx en oplevelse, en teatertur, en koncert, en tur på stadion, en tur i biffen, en sheltertur eller et årskort til zoo, tivoli, legoland eller det lokale kunstmuseum. Eller en billet til et comedyshow i byen eller et gavekort til en restaurant man gerne ville besøge. Nogle gange kommer de bedste gaver, i meget tynde konvolutter.
Gaver fra Hånden
Der er ikke noget der siger kærlighed som en hjemmelavet gave, men det behøver ikke være et blåt askebære i ler. Det kan også være en strikket gave, eller en syet gave. Fx en toilettaske, et net til indkøbene. Det kan fx være lavet af et dynebetræk fra genbrugen eller fra restebunken i stofbutikken. Eller måske har du en hobby, hvor du laver noget, der kan gives væk – fx keramik eller træ.
Det der er uden om gaven
Vidste du, at langt det meste gavepapir ikke kan komme i “pap og papir”, det har nemlig fået en behandling, der gør at det skal affaldssorteres som restaffald. Men der er andre løsninger fx kan man pakke gaven ind i avispapir eller kan man købe indpakningspapir der kan genbruges. Man kan også bruge den japanske teknik “furoshiki” hvor man pakker gaverne smukt ind, ved at bruge stof.
Pynt med omtanke.
Rigtig mange ting omkring julen er forbundet med traditioner, og det er noget af det sværeste at lave om på. Det samme gælder juletraditionerne med julepynt. Men også her kan man forsøge at gøre det mere bæredygtigt ved fx hvis man altid køber nyt julepynt til julen, så overvej at købe noget man kan beholde i mange år. Rigtig mange genbrugsbutikker har en masse julepynt fremme i november og december, det kunne være det var der dit nye julepynt lå.
De sidste par år har syet julepynt være meget populært, noget der kan bruges igen og igen. Jeg tror bestemt ikke det er det sidste vi har set den trend. Måske kunne adventskransen eller kalenderlyset være syet i år.
“Rør du ikke ved min gamle jul” er en af linjerne i “sikken trængsel og alarm”, men med de klimaforandringer vi står overfor så skal vi pille – også ved min gamle jul, så den kan holde i mange år endnu.
Jeg håber vi har inspireret til at tænke over om du kan gøre noget for at gøre din jul mere bæredygtig – rigtig god bæredygtig jul.
© 2025 Alle rettigheder forbeholdes, ReCraft.
Designet og udviklet af næmt.nu
Skriv dig op til Recrafts nyhedsbrev hvor du bliver inspireret til strik og får tips til at bruge Recraft appen.