Sommeren er på vej og vi er mere ud af huset og det kræver strikketøj man kan tage med sig “på farten” derfor hedder vores nye “sommer serie” også “på farten”
Man kan selvfølgelig godt tage sin sweater, eller det tæppe, man strikker på med. Men der findes en masse små projekter, der er perfekte til at tage med på tur, fordi de er små og ikke fylder så meget. Et nemt projekt, sådan at man både kan nyde solen, venner og iskaffen mens man strikker.
Vi starter den her serie med en af Mette Lundstads favoritter – nemlig strikkede strømper.
“Jeg har altid “strømpe-strikketøj” jeg har i hvert fald gang i 3 par. Og de er aldrig på det samme sted i opskriften. For det er så træls, at skulle vende en hæl i biografens mørke, men man kan godt vende en hæl på caféen i solen” siger Mette Lundstad
Vi har samlet vores favorit opskrifter i vores blogpost om strikkede strømper. Du kan læse det her.
Eller du kan læse videre og få endnu flere af vores favoritter.