ReCraft

Hvordan man kan støtte ReCraft

Anne og Mettes første møde i recraft

Vi har mange gange været ude og fortælle om ReCraft og historien bag. Hvordan vi mødte hinanden, og hvordan ReCraft tog form. Og hver gang vi er ude bliver vi spurgt om hvordan vi tjener penge. Det vil vi komme ind på i det her – altså hvordan ReCraft tjener penge. 

Vi har faktisk lige haft fødselsdag! Er det ikke vildt at tænke på at appen har været Live i et år. Derfor vil vi starte med at sige 1000 tak til alle jer der bruger appen, fortæller jeres venner om den og deler den på sociale medier. 

Her er lidt mega fede tal bag om appen. Der er 4500 brugere på appen, der er endnu flere der har downloaded den, men som ikke har oprettet sig som bruger endnu. 

Der er lavet ialt 18.768 annoncer på appen. 

Der er 7149 aktive annoncer, så der er solgt 11.619 annoncer på et år!!! Det er så vildt at tænke på. 

1000 tak fordi I bakker op om 2 strikkekvinders techide og virksomhed. Det betyder så meget for os. 

Det vi høre mest når vi er ude og fortælle om ReCraft

“Det kan I da ikke leve af” det er det spørgsmål vi får aller mest, når vi er ude og fortælle om appen. Jeg plejer at sige, at “den blå avis tjente heller ikke penge det første år”. Men det er rigtigt, vi kan ikke leve af det. I meget lang tid har det været os, der har puttet vores sparepengene ind i appen. Men nu er der nogle muligheder for, at appen kan tjene penge. 

Med indførslen af betalings- og fragtmodulet får vi et lille gebyr for hvert salg. Men der er også udgifter til de systemer der trækker pengene, og sætter dem ind på den rigtige konto igen. 

Men med creditsene er det en direkte mulighed for at støtte ReCraft, og det arbejde vi laver. Dog skal man huske, at Apple og Google tager 15 % af alt hvad der bliver tjent i appen.  

I løbet af sommeren kommer vi til at udvide appen, med nogle lækre ting vi har ønsket os. Der kommer også nogle forskellige abonnementer som åbner appen endnu mere op. Der kommer nogle nye muligheder, og det får man adgang til med et abonnement. 

Det koster rigtig mange penge at lave en app. Nogen køber et sommerhus, vi har lavet en app. 

Hvorfor fortæller vi alle de her ting, jo fordi det er så vigtigt at støtte appen økonomisk, for at vi kan blive ved med at udvikle den, så vi kan få alle de ting vi ønsker os i appen. Hvis man ikke kan støtte økonomiske kan støtter man også ved at fortælle sine venner om appen, dele den op sociale medier og like vores billeder der.  

1000 tak fordi I bruger appen, og tager så godt imod alt det vi kommer med – hvis I har nogen spørgsmål så skriv endelig til os på hello@recraft.app

1000 tak for alt støtten

Anne & Mette

Del her

Relaterede blogposte

Mette Lundstad og Anne Bagger holder deres app

ReCraft

ReCraft skabt af kærlighed til garn genbrug

Sammen har Mette og Anne skabt appen “ReCraft” hvor du kan sælge og købe garnrester

Download
nyheder
mere om os